Omaha pokertip – spil din draw-hånd

En klassisk situation i poker er når en god hånd møder en mindre god hånd som imidlertid har potentiale til at blive bedre. For det meste vil en hånd der allerede er noget værd (en såkaldt “made hand”), satse, og draw-hånden vælger at calle eller folde. For at træffe en kvalificeret beslutning vil spilleren med draw-hånden sammenholde pottens størrelse og prisen for at fortsætte med sine chancer for at vinde potten.

Forholdet mellem risiko og gevinstmuligheder for draw-hænder
Som bekendt afhænger en draw-hånds vinderchancer af hvor mange forskellige kort der kan forbedre hånden. Disse kort kaldes ’outs’. I Texas Hold’em er den hånd som allerede på floppet er god nok til at kunne vinde, som regel favorit til at vinde potten.

De typiske draw-hænder er flush draws (9 outs) og straight draws (8 outs) som begge giver den allerede færdige hånd vinderchancer på 35 %. Men sådan er det ikke i Omaha. Draw-hænderne i Omaha er af en helt anden kaliber. Lad os se på et eksempel.

Dine hole cards: hjerter 10, spar 9, hjerter 6 og spar 5. Flop: klør es, klør 8 og ruder 7. Du har et straight draw. Men det er noget helt andet end de straight draws man kender fra Texas Hold’em.

Vær opmærksom på supergode draws
Her er der faktisk mere end 20 kort der kan få din straight til at lykkes: fire 4’ere, tre 5’ere, tre 6’ere, tre 9’ere, tre 10’ere og fire knægte! Under forudsætning af at en straight er nok til at vinde, øger dette dine vinderchancer til næsten 70 %.

På grund af de gode straight draws i Omaha Poker kan draw-hånden altså faktisk have bedre chancer end den færdige hånd! Selvfølgelig er det ikke sikkert at alle dine mulige straights vil være vinderhænder. Du kan sagtens komme ud for at modstanderen med en “made hand”, fx tre ens eller to par, har nogle draw-muligheder som kolliderer med dine, fx et flush draw som ’ødelægger’ nogle af dine outs.

Det kan også være at nogle af dine straights ikke er den bedste straight, så du taber til en højere straight. Ikke desto mindre er de gode draws et centralt element i Omaha. Hvis du lærer at opdage dem og spille dem lige så aggressivt som færdige vinderhænder, vil dit Omaha-spil blive mærkbart bedre.

No comments.

Post a comment

You can leave a response below, or trackback from your own site.