Pokerstrategi – om at blive quartered i Omaha

Begrebet “getting quartered” betegner en situation som kun forekommer i Omaha Hi Lo.

Situationen opstår typisk når man går efter den laveste hånd, ofte hvis man sidder med en hånd som fx klør es, klør 2, ruder konge og ruder dame, og boardet består af hjerter 3, hjerter 6, hjerter 8, ruder knægt og klør 10. Man er sikker på at få den lavest mulige hånd fordi man har E2. Men vær opmærksom på risikoen for at en af de andre også har E2! Det er ikke usædvanligt, for mange vælger at spille en hvilken som helst hånd med E2 i fordi det giver dem en god chance for at vinde halvdelen af potten. Når to (eller flere) spillere deler den ene halvdel af potten, kaldes det at blive “quartered”.

Det du skal være opmærksom på, er at du ganske vist er garanteret en andel i den halvdel af potten som går til den laveste hånd, men du risikerer altså at måtte dele med en eller flere af modstanderne. Tænk på det som en lagkage der er skåret midt over. Hvis tre af jer har E2 i eksemplet ovenfor, er I nødt til at dele halvdelen af potten indbyrdes, mens den højeste hånd får en hel halvdel for sig selv.

Det er faktisk muligt sammenlagt at tabe penge på en hånd hvis man bliver quartered, på trods af at man ender med at få del i kagen. Det er dog mere almindeligt at indsats og gevinst ender med at gå nogenlunde lige op.

Rent strategisk kan man ikke gøre ret meget for at ændre modstandernes kort og dermed undgå at blive quartered. Nogle pokerskribenter anbefaler at folde sin lave hånd hvis man er fuldstændig overbevist om at man kommer til at dele gevinsten med nogle af de andre. Men dette er nu sjældent den korrekte strategi.

Den bedste strategi er at være opmærksom på risikoen for at blive quartered og tjekke hvor meget der er i potten hvis man tror der er fare for at det sker. Det er nok oftest en dårlig idé at raise, og man skal i hvert fald ikke tro at man er garanteret halvdelen af potten for sin lave hånd. Så det er tit ganske udmærket simpelthen at calle med sådan en hånd hvis meget tyder på at man kommer til at dele.

No comments.

Post a comment

You can leave a response below, or trackback from your own site.