Omaha pokerstrategi – gå efter at scoope

Det du tjener flest penge på i Omaha Hi Lo, er når du “scooper” potten – altså når du vinder både den høje og den lave hånd.

Det er fx et scoop hvis du har ruder es, ruder 2, klør 10 og klør knægt på hånden, der ligger ruder 3, ruder 4, ruder 5, klør es og spar 7 på bordet, og ingen af dine modstandere har hverken en lav hånd der matcher din E2345 eller en høj hånd som slår din E2345-straight.

Scoops forekommer når man er tålmodig og selektiv og kun spiller de starthænder som har en reel chance for at vinde hele potten. En hånd som ruder es, ruder 2, klør 10 og klør knægt egner sig glimrende til et scoop. Med den har du ikke alene den bedste starthånd til at vinde den laveste hånd (E2), men også adskillige muligheder for at få en stærk høj hånd: Du kan få en flush i ruder, en flush i klør og en straight enten med E2 eller Kn10.

En hånd med klør es, hjerter 2, ruder konge og spar 9 er til gengæld ikke særlig stærk, for med den er det kun realistisk at gå efter den lave hånd, og dermed spiller man i praksis kun om halvdelen af potten. Det er fristende at spille alligevel hvis man kun fokuserer på chancen for at få den lavest mulige hånd. Men faktisk bør man folde denne hånd hvis man bliver konfronteret med et stort raise før floppet. Det samme gælder for en hånd som klør 5, hjerter 10, ruder konge og spar konge. Kongerne ser godt ud. Men man har ikke et eneste draw til en lav hånd, så man kan kun være heldig at vinde den høje hånd – og selv dette er tvivlsomt fordi man ikke har nogen ekstra draw-muligheder, hverken til flush eller til straight. Man har bare sine to konger.

De rigtig gode Omaha Hi Lo-spillere er tålmodige nok til at vente på hænder med gode chancer for at scoope potten. For hvis man insisterer på at spille hænder der kun kan vinde halvdelen af potten, vil man i det lange løb miste penge på det.

No comments.

Post a comment

You can leave a response below, or trackback from your own site.