Sådan spiller man Omaha Poker – spilleregler og tip på OmahaPoker.com

Spillet begynder med at to spillere placerer hhv. small blind og big blind før der gives nogen kort. I Omaha er der ikke ante som man for eksempel har det i 7 Card Stud, for de tvungne small blind- og big blind-indsatser har samme funktion som ante. Blinds og dealerknap roterer rundt om bordet så spillerne skiftes til at være small blind, big blind og dealer.

Når der er betalt blind, får hver spiller i Omaha 4 kort med billedsiden nedad, i stedet for 2 som i Hold’em.
Derefter sker der præcis det samme som i Hold’em. Der er en preflop-indsatsrunde som efterfølges af et flop på tre kort. Disse tre kort er fælleskort som alle spillerne deler.

Efter floppet følger endnu en indsatsrunde. Når denne er afsluttet, vendes et fjerde fælleskort som kaldes “turn”. Efter turn følger en ny indsatsrunde.

Så vendes det femte og sidste fælleskort (kaldet “river”). Spillerne gennemfører en sidste indsatsrunde efter at river er lagt på bordet, og alle spillere som herefter stadig er med i hånden, går til showdown.
Ved showdown efter sidste indsatsrunde viser alle tilbageværende spillere deres hænder, og den bedste femkortshånd vinder.

No comments.

Post a comment

You can leave a response below, or trackback from your own site.