Omaha pokerhistorie – sådan begyndte det

Omaha pokerspillets historie er dybest set selve pokerspillets historie da Omaha er meget nært beslægtet med Texas Hold’em.

De fleste eksperter er enige om at pokerspillet har sine rødder i et persisk kortspil fra 1500-tallet som kaldtes “As Nas”. As Nas blev spillet med 25 kort med 5 forskellige kulører. Efter sigende var spillereglerne lidt ligesom i 5 Card Stud. Mange af de principper vi i dag rangordner hænderne efter, brugte man også i As Nas.

Spillet formodes derefter at have spredt sig til Europa hvor det kaldtes “poque” eller “pochen”, og det skulle være disse former navnet “poker” er afledt af. Men uanset om poker oprindelig stammer fra Persien eller Europa og Persien, så var det i USA at den for alvor kom til udfoldelse – her spredte spillet sig med lynets hast.

I begyndelsen af 1800-tallet var poker meget populært i New Orleans, og herfra spredte spillet sig hurtigt vestover. Det Vilde Vesten var et miljø med sparsom lovgivning og en generel tendens til risikovillighed og spekulation, og dermed den perfekte grobund for poker.

Selv om poker aldrig blev samfundsmæssigt accepteret i samme grad som fx bridge og skak, slog spillet alligevel tilstrækkeligt dybe rødder i den amerikanske kultur til at overleve forskellige forsøg på at udrydde det – forsøg som især kendetegnede perioder hvor den generelle stemning vendte sig imod hasardspil.

Da pokeren blev jaget ud af Vesten, flyttede den ind på flodbådene på Mississippi; da den også blev fordrevet fra flodbådene, blomstrede den i Californien under guldfeberen. Efter at have ført en marginaliseret tilværelse gennem årtier fandt pokerspillet omsider et permanent og lovligt hjem i Las Vegas efterhånden som denne by udviklede sig til et mekka for hele verdens hasardspillere.

No comments.

Post a comment

You can leave a response below, or trackback from your own site.